Gunnars kagemand til sin nevø Elliott lavet af honning- og kokossnegle. (©DR)

Kagemand af honning- og kokossnegle

I Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne i program tre slå fantasien løs og bage kagemænd. Gunnar bagte denne lækre kagemand af honning- og kokossnegle, som er dedikeret til hans nevø Elliott og hans venner, når han inviterer til 7 års fødselsdag.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 15 pers.

Kok og program

Ingredienser

Gærdej

  • 40 g gær
  • 4 dl vand
  • 80 g smør
  • 1 stk. æg
  • 1,5 spsk. honning
  • 9 g salt
  • knap 1 tsk. stødt kardemomme
  • ca. 800 g hvedemel
  • 1 stk. sammenpisket æg
    (til pensling)

Honning/kokosfyld

  • 100 g smør
  • 2 dl honning
  • 2 dl kokosmel

Desuden

  • Rigeligt slik og flag til pynt

Fremgangsmåde

  1. Gærdej:
    Smør smeltes i en gryde, heri tilsættes 4 dl. koldt vand. Når blandingen er lillefingerfarm smuldres gæren i røreskålen og røres godt ud. Tilsæt æg, salt, honning og kardemomme under omrøring. 
  2. Melet tilsættes lidt efter lidt. Sørg for ikke at komme mere mel i end dejen kan tåle. Ælt dejen godt - den skal være lækker blød at røre ved og kun lige slippe skålen. Kom dejen i en skål, der dækkes til med husholdningsfilm, og lad den hæve lunt i ca. 30 min. til dobbeltstørrelse.
  3. Honning/kokosfyld:
    Smør, honning og kokus kommes i en gryde og lunes op. Massen er klar til brug, når smørret er smeltet, og det har en ensartet konsistens. 
  4. Dejen kommes ud på bordet og deles i 2 dele.  Ælt luften ud af dejen og rulles ud til en firkant på ca. 20x60 cm. Dejen må ikke være for tyk. 
  5. Kom halvdelen af fyldet på og fordel det på dejen. Rul dejen sammen til en pølse - Hvis du synes pølsen er blevet lidt for tyk kan du rulle/trække den lidt.
  6. Skær med en skarp kniv snegle af ca. 2 cm tykkelse. Tag enden af sneglen og kom den under, så sneglen ikke løber op under bagning. Sæt alle sneglene tæt på en bageplade med bagepapir sådan at det danner en kagemand/kone, sæt dem gerne tæt. Kan ske armene skal bages for sig, hvis de ikke kan være på pladen. Bagepladen med kagemanden/konen sættes til hævning, gerne lunt i ca. 30 min. 
  7. Pensel kagemanden med et sammenpisket æg, og bag den i ca. 20 min. ved 200 grader. Lad kagemanden/konen køle. 
  8. Guf:
    Vand, sukker og glukose kommes i en gryde og koges op - massen skal være 117 grader, brug en termometer, som kan tåle disse temperaturer. 
  9. Flæk vaniljestangen og tag kornene ud. Kom sukkeret på et spækbræt og bland vaniljekornene i her med en kniv. Vaniljesukkeret kommes op i en skål med æggehvider og pastafarve. Pisk kort æggehviderne for at give dem lidt stivhed. 
  10. Når sukkermassen er klar, skal den hældes i æggehviderne under konstant piskning -her anbefales det at bruge køkkenmaskinen, da du har begge hænder frie, ellers lån et par ekstra hænder.
  11. Lad køkkenmaskinen piske et par minutter til guffen begynder at tykne og danne toppe. Kom guffen i en sprøjtepose med stjernetyl (Ø 1.2 cm)
  12. Placer kagemanden/konen på det fad den skal serveres pynt kagen. Jeg har valgt at pynte kagen med guf hele vejen rundt i kanten. Jeg laver øjne, næse og mund med guf, så jeg kan sætte slik og pecannødder fast. Skal der skrives noget, så kan det os skrives med guf. 
  13. Pynt desuden kagen med slik, flag, lakridssnører som hår. 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 3