Jespers søde kagetrold af kanelsnegle, er en nem opskrift til børnefødselsdagen. (©DR)

Kagetrold af kanelsnegle

Jesper bagte i Den store Bagedyst 2016, denne søde kagetrold af kanelsnegle, som han ser som oplagt til børnefødselsdage. Opskriften er nem at lave, og børn vil elske at pynte den selv.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 15 pers.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 2 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 100 g smør
  • 2 stk. æg str. L
  • ca. 550 g hvedemel
  • 0,5 dl sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 stk. sammenpisket æg
    (til pensling)
  • en sjat sødmælk
    (til pensling)

Remonce

  • 225 g blødt smør
  • 200 g muscovadosukker
  • 1 stang vanilje
  • 4 spsk. kanel
  • 100 g marcipan

Chokoladeglasur

  • 120 g flormelis
  • 30 g kakao
  • 0,5 bæger past. æggehvide

Hvid glasur

  • 250 g flormelis
  • 1 bæger past. æggehvide
  • lidt citronsaft

Marcipan ansigt

  • 100 g hvid marcipan
  • 50 g flormelis
  • 10 g glukosesirup
  • 50 g sort marcipan
  • 25 g flormelis
  • 5 g glukosesirup

Hår

  • 150 g isomalt

Fremgangsmåde

  1. Dej:
    Kom gær og sukker i en skål eller røremaskine, lun mælken til ca. 37-40 °C. Rør sukker og gær ud i den lune mælk. Tilsæt mel, æg smør, kardemomme og salt. Herefter æg og det sidste mel. 
  2. Rør dejen glat i minimum 10 minutter. Vent med alt melet, der er bedre at starte med en mindre portion, således at du undgår en tør dej. Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 25 minuttet. Mens dejen hæver, kan du lave remoncen. 
  3. Remonce:  
    Tøm vaniljestangen og bland den med en del af sukkeret. Rør alle ingredienserne godt sammen til en ensartet remonce, kør den med en håndmikser eller i en røremaskine, så bliver sneglene mest ens.  
  4. Samling af snegle: 
  5. Del den hævede dej i to og rul dem ud i 3-5 mm tykkelse. Skær dem i kanten, så de bliver helt firkantede (ca. 30 x 40 cm.) Smør remoncen på og rul på den korte led. Fjern enderne og skær sneglene i samme tykkelse. Det er vigtigt at du folder enden ind under sneglen, ellers kan de gå op når de hæver i ovnen. Kom sneglene i en rund form og en sekskantet form. Samt 4-6, som sidder sammen to og to. De er til arme og ben, men lav gerne ekstra.  
  6. Sneglene pensles med sammenpisket æg og mælk. og bages i ovnen på 225 °C i 10 minutter. Dem i formene skal måske have 1-2 minutter ekstra, men absolut ikke længere.  
  7. Glasur:
    I vores familie, kan vi ikke blive enige om hvilken glasur som er den bedste, derfor indeholder denne to forskellige typer. Begge glasurer røres sammen og kommes i hver deres sprøjtepose eller fold et cornet. 
  8. Pynt nu kagetrolden med glasur efter eget udtryk. Jeg har valgt hvid til kjole/mave og chokolade til arme og ben.  
  9. Marcipanansigt:
    Bland de to marcipanmasser hver for sig, og form øjne og mund af marcipanen. Pynt med glasur omkring kanterne.
  10. Hår af isomalt:
    Smelt isomalt i en gryde, herefter laves fehår (candyfloss) hen over en skål med to gafler, dette formes som hår efter hovedets facon. Der kan laves spiraler/krøller omkring et rør.  


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 3