Du kan både servere kartofler, ris, ristet brød og alt muligt andet til denne ret. (©DR)

Kalkun i hvid sovs med asparges

Kalkun i hvid sovs med asparges, kan til forveksling ligne høns i asparges, men tag ikke fejl, kalkunen har en helt anden smag end kylling.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. kalkunbryst
  • 100 g smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 0,25 l kartoffelvand
    (vand du har kogt kartofler i)
  • 0,25 l sødmælk
  • 1 smule knust allehånde
  • 4 stk. grønne asparges
  • 200 g hvidkål
  • 4 stk. forårsløg

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en gryde, pisk melet i og bliv ved med at piske. Når det hele er blevet pisket sammen og det ikke mere dufter af rå mel, tilsættes kartoffelvand lidt efter lidt mens du pisker kraftigt. Pisk, pisk og pisk så du undgår klumper. Herefter hældes mælken i og der krydres med salt og peber samt allehånde. Lad det hele simre nogle minutter.
  2. Skær nu kalkunbrystet i store tern og kom ved. Skær nu asparges i grove stykker sammen med forårsløg og hvidkål. Tilsæt grøntsagerne og lad det hele simre sammen 4-5 minutter. Krydder med lidt salt og peber.
  3. Server rygende varm sammen med kartofler og evt. godt brød.