Kalvefilet med heksegryde
Helstegt kalvefilet med heksegryde af tv-vært Pernille Aalund fra programmet "Price Inviterer". Gør familien glad og lav denne skønne, smagfulde ret til aftensmad!
Tilberedningstid:
50 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
Kalvefilet
-
800 g
kalvefilet
((vejes efter afpudsning))
- 1 smule salt
- 1 smule peber
- 1 smule olivenolie
- 1 smule smør
Heksegryde
- 1 smule stegefedt fra kalvekød
- 1 stk. rød peber
-
2-3 håndfulde
blandede svampe i sæson
(Eksempel kantareller og kejserhatte.)
- 2-3 fed hvidløg
- 1-2 spsk. balsamico
- 1 dl piskefløde
- 1 smule sovsekulør
- 1 stk. frisk rød chili
- 2-3 stk. laurbærblade
- 1 smule soya
- 1 smule peber
- 1 smule engelsk sauce
- 1 stk. rønnebærgele
Fremgangsmåde
- Kalvefilet ridses på kryds og tværs på fedtsiden, og krydres med salt og peber. Kødet brunes af på alle flader i lidt olivenolie og smør. Start på fedtsiden. Sæt stegen på en rist i en forvarmet ovn på 185 grader.
- Under risten sættes et ovnfast fad med lidt vand i. Stegen skal have ca. 25 min. Lad efterfølgende stegen hvile i 10 min.
- Skær den røde peberfrugt i tern, snit hvidløgsfed og skalotteløg fint.
- Brug stegefedtet fra panden til at sautere den røde peber, skalotteløg, svampe og hvidløg. Tilsæt 1-2 spsk. balsamico og lad det hele simre i ca. 1o min. Hæld derefter væden fra stegen op i svampene, tilsæt piskefløde og eventuelt kulør, alt efter temperament. Tilsæt lidt chili og laurbærblade, og lad retten simre i yderligere 10 min.
- Smag til sidst til med: soya, peber, engelsk sauce og rønnebærgele.
- Avocado og tomat skæres i mundrette stykker og vendes med balsamico og lidt salt.
- Trancher kalvefileten ved bordet og server dertil svampestuvningen og avocadosalaten i skåle for sig.