Flotte, glaserede æbler med kokosknas i bunden. Perfekte til jul eller som gave. (©DR)

Kandiserede æbler

Kandiserede æbler smager skønt, er både flotte og sjove at lave, og så kan børnene også være med. De kandiserede æbler er oplagte at lave til jul, og nyde som godter.

Du skal bruge et sukkertermometer.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 6 stk. æbler

Kandis og kokosknas

  • 6 stk. æbler
  • 600 g sukker
  • 2 dl vand
  • 50 g glukosesirup
  • 50 g kokosmel

Fremgangsmåde

  1. Rist kokosmelet let gyldent på en varm pande, og lad det køle af. Sæt en træpind i hver af de vaskede og tørrede æbler. Du skal bruge seks pinde.
  2. Kasserollen, piskeris, termometer og en bagepensel gøres fuldstændigt rene! Sukker, vand og glukose kommes op i kasserollen. Rør med en spiseske til alt sukkeret er vådt. 
  3. Tænd for blusset på høj varme. Bliv ved det, indtil den for alvor koger, og skru da ned på middel varme. 
  4. Kom koldt vand i en skål og vask kasserollens sider ned med penslen, der er dyppet i rent koldt vand. Dette gøres for at undgå sukker der krystalliserer og senere vil ødelægge karamellen. I hele forløbet "vaskes ned" 6-8 gange, ikke mere. 
  5. Når karamellen begynder at tykne (husk den bliver aldrig gylden) stikkes termometeret ned i. Temperaturen skal være 152 grader. Gryden tages af varmen og stilles på et sammenfoldet viskestykke eller en grydelap. 
  6. Karamellen skal anvendes så snart den ikke bobler mere. Tag et æble af gangen og dyp det i karamellem til æblet er helt dækket, sæt straks æblet i det ristede kokosmel.
  7. Lad æblet stå heri til karamellen er størknet helt. De kandiserede æbler nydes samme dag, de er lavet.