Der er flest svampe i de danske skove fra august til oktober. Der findes apps og bøger til at genkende svampene fra hinanden, som er vigtigt, da nogle kan være giftige. (©DR)

Kantareltærte

Tærte er en af de retter, der kan varieres i det uendelige - kun kreativiteten og indholdet af dit køleskab sætter grænsen. Her er en skøn version med kantareller.

Tilberedningstid: Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdej

  • 300 g mel
  • 170 g smør
  • 1 lille æg
  • 1 tsk. salt
  • Evt. lidt koldt vand

Fyld

  • 600 g kantareller
  • 8 runde skalotteløg
  • 100 g smør
  • 4 æg
  • 2,5 dl fløde
  • Salt og peber
  • 150 g gruyere
  • 3-4 spsk. hakket kørvel
  • 1 spsk. hakket estragon

Fremgangsmåde

Mørdej:

  1. Til mørdejen skæres det kolde smør ud i tern og smuldres grundigt med mel og salt. Så samles dejen hurtigt med ægget og evt. lidt vand uden at der æltes for meget. Lad dejen hvile i køleskabet i mindst en time.
  2. Dejen rulles ud og tærteformen beklædes. Bages blindt i 10-15 minutter.

Fyld:

  1. Skalotteløgene pilles og skæres i både. Steges roligt på en pande i smør til de begynder at karamelisere. Tag dem op og sæt dem til side.
  2. De rensede kantareller steges til de har smidt lidt af deres væske. Smages til med salt og peber.
  3.  Æggene piskes sammen med fløde, skyen fra svampene, fintrevet gruyere og krydderurter. Løg og svampe fordeles ovenpå den forbagte bund og æggeblandingen hældes over.
  4. Tærten bages ved 180 grader i ca. 35-40 minutter.
Serveres med en god, grøn salat.