En klassisk dansk ret, som hele familien vil elske. (©DR)

Karbonader med stuvet grønt, kartofler og rødbederåkost

Familien Bredgaards ultimative familieret, som de lavede som første udfordring i Maddysten. Sprøde karbonader serveret med stuvede gulerødder og ærter, små kogte kartofler og en frisk og fyldig rødbedesalat med feta og dressing. En skøn familiemiddag der kan stå klar på bordet på én time.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Karbonader

  • 500 g hakket kalv og flæsk 10-12%
  • 1 sammenpisket æg til panering
  • rasp, salt og peber til panering
  • smør til stegning

Rødbederåkost

  • 6 rødbeder
  • 1 rødløg
  • 1 æble
  • 1 citron, saft heraf
  • ½ dl tørrede tranebær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. frisk ingefær, fintrevet
  • 1 tsk. honning
  • flagesalt og friskkværnet peber
  • 2-3 spsk. solsikkekerner eller mandler
  • 100 g fetaost

Stuvede gulerødder og ærter

  • 250 g fine gulerødder
  • 250 g frosne ærter, fine
  • 50 g smør, blødt
  • 3 spsk. hvedemel
  • ca. 3 dl grøntsagsfond
  • salt, peber og lidt sukker
  • 1 bundt persille

Kartofler

  • ca. 1 kg små kartofler

Fremgangsmåde

Rødbederåkost

  1. Bland råkosten sammen i en skål af groftrevet rødbede, finthakket rødløg og groftrevet æble.
  2. Rør olivenolie, sennep, honning, ingefær, citronsaft, salt, peber og finthakkede tranebær sammen i en skål og vend det i råkostsalaten.
  3. Smag til med salt og peber og drys med et par spiseskefulde hakkede mandler eller solsikkekerner og smudlret fetaost. 

Stuvede gulerødder og ærter

  1. Gulerødder skrabes, skæres i terninger og koges ca. 10 minutter i grøntsagsfond eller letsaltet vand.
  2. Frosne ærter får blot et opkog sammen med gulerødderne de sidste to minutter. 
  3. Lav en smørbolle ved at røre det bløde smør sammen med hvedemelet, kom den en gryden og jævn den hermed.
  4. Stuvningen tilsmages med salt, peber og en anelse sukker. Hakket persille tilsættes ved anretningen.

Kartofler

  1. Små kartofler koges ca. ½ time, og pilles.

Karbonader

  1. Kødet formes til karbonader af 125 gram stykket, hvorefter de paneres i æg og rasp, salt og peber.
  2. Karbonaderne steges gyldne og sprøde i smør ca. 4 minutter på hver side. 
  3. Server karbonaderne sammen med de pillede kartofler, råkostsalaten og de stuvede grøntsager. Velbekomme.

Opskriften findes i samlingen

Maddysten