Der er flest svampe i de danske skove fra august til oktober. Der findes apps og bøger til at genkende svampene fra hinanden, som er vigtigt, da nogle kan være giftige. (©DR)

Karl Johan creme brulée

En elsket dessertklassiker har her fået en overhaling med skønne, tørrede karl johan-svampe, der giver den et pift af efterår og innovation. Opskriften giver cirka 10-12 små portioner.

Tilberedningstid: Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stang god vanilje
  • 4 dl mælk
  • 4 dl fløde
  • 25 g tørrede Karl Johan-svampe
  • 250 g æggeblommer
  • 50 g æggehvide
  • 160 g sukker
  • Et nip salt
  • Perlesukker til karamellisering

Fremgangsmåde

  1. Lad de tørrede Karl Johan svampe udbløde i mælk og fløde i en times tid.
  2. Skrab vaniljekornene ud af stængerne, og kom dem i en gryde sammen med de tomme stænger, mælk, fløde og Karl Johan-svampe. Kog det op, sluk for blusset og lad det trække i en halv times tid.
  3. Rør æggeblomme, hvide og sukker sammen. Det skal ikke piskes!
  4. Kog mælke-fløden op igen og hæld halvdelen af den over i æggene, mens der piskes. Hæld det hele tilbage i gryden og lad det komme op på 80 grader (brug et termometer), mens der hele tiden røres med en dejskraber i bunden, så det ikke koagulerer. Smag til med lidt salt.
  5. Si massen gennem en fin sigte over i en skål med hældetud.
  6. Fyld ildfaste portionsforme med massen, og bag dem i vandbad ved 100 grader i 20-30 minutter. De skal have sat sig, men stadig være skælvende. Sæt dem på køl - gerne natten over.
  7. Drys et pænt lag perlesukker på brûlèerne, og karamekliser dem med en gasbrænder.