(Foto: Jacob Snedevig ©DR)

Kartoffel-burgerboller

Disse burgerboller med lidt kartoffel i dejen er et hit. De er lette, spændstige og tørrer ikke ud. Perfekt til burgere.

Tilberedningstid: Antal portioner: 0 pers.

Ingredienser

7-8 burgerboller

  • 1 brev tørgær
  • 2 ½ dl lunken sødmæk
  • 420 g mel
  • 3 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 125 g kogte, mosede kartofler
    (melede)
  • 4 spsk. smeltet smør
    (+ ekstra smør til pensling)

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren op i den lune mælk. Lad den stå i 5-10 minutter til det bobler let.
  2. Bland de tørre ingredienser i røreskålen. Tilsæt ægget, de mosede kartofler, det smeltede smør og mælken. Ælt dejen i røremaskinen ved lav hastighed i 5 minutter. Det er en klistret dej,- men tilsæt ikke mere mel.
  3. Kom dejen i en smurt skål og lad den hæve i en time til dobbelt størrelse.
  4. Læg så dejen på køkkenbordet der er drysset med lidt mel. Del dejen i 6 lige store stykker. For stykkerne til boller. Læg dem på bagepladen på en silikonemåtte eller bagepapir med god plads mellem hver. Lad dem efterhæve under et fugtigt viskestykke i tre kvarter.
  5.  Bag dem så ved 180 grader i 25-30 minutter til de er gyldne. Flyt dem over på en bagerist og pensl dem med lidt smeltet smør. Lad dem køle af dækket af et viskestykke.