Kartoffel gnocchi

Lækre kartoffel gnocchi der kan bruges som tilbehør til hvilken slags ret, egner sig dog specielt godt til noget rødt kød

Du kan få børnene til at hjælpe med at skære gnocchi dejen ud, inden de skal koges. (© DR)

Tidsmængde: 1 time Mængde: 4 pers.

Ingredienser

  • 500 g skrællede kartofler

  • 250 g hvedemel

  • 1 stk. æg

  • 1 stk. æggeblomme

  • 1 spsk. smeltet smør

  • 1 smule salt

  • 1 smule vand

Fremgangsmåde

De skrællede kartofler skæres i mindre stykker og koges i saltet vand. Herefter hældes vandet fra og de stilles til afkøling. De nu afkølede kartofler skal nu moses, inden smør, det hele æg og æggeblomme kommer i massen. Hæld massen ud på køkkenbordet eller et stort bræt og tilføj ingredienserne og cirka halvdelen af melet.

Ælt ingredienserne sammen til en dej. Dejen er klistret, så brættet skal hele tiden drysses med mel. Dejen må ikke æltes for meget, da den vil suge alt for meget mel, og så vil gnocchierne blive seje. Stop æltningen så snart du kan lave en dejkugle, som ikke klistrer til køkkenbordet.

Del dejkuglen i flere mindre stykker, som trilles i cirka tommelfinger tykke ruller på det melede køkkenbord.

Skær rullerne i 34 cm. lange stykker med en skarp kniv. Tril stykkerne enkeltvis i hånden (brug mel for at undgå at den klistrer) til små kugler. Træk kuglerne over en gaffel eller anden ribbet overflade. Det gør at gnochiernes overflade bliver større, så de kan bedre suge saften. Stil de færdige gnocchi på den melede overflade.

Kog en større gryde med vand og tilsat salt. Når vandet koger, sænkes gnocchierne enkeltvis i vandet (i flere omgange for at undgå, at de klistrer til hinanden. Gnocchierne er færdige, når de stiger op fra grydens bund op til grydens overflade. Tag de færdige gnocchier op med en hulske, og sæt dem i en smørret varmebestandig skål. Hold dem varme inden serveringen.