Kartoffelkompot med persille og løg er dejligt tilbehør til kødretter eller til julemiddagen. (©DR)

Kartoffelkompot

I årets sidste program af Madmagasinets så Mette Frisk og Adam Aamann nærmere på danskernes julemad. Adam lavede bl.a. denne nemme opskrift på en kartoffelkompot, som er en slags grov kartoffelmos med skalotteløg og friskhakket persille.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1,6 kg kartofler
  • 200 g smør
  • 1 bundt persille
  • 1-2 stk. skalotteløg
  • lidt æbleeddikke
  • havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 20-25 min. alt efter størrelse. 
  2. Smelt smørret og hæld vandet fra kartoflerne. 
  3. Kom det smeltede smør ned i gryden til kartoflerne sammen med finthakket persille og skalotteløg, havsalt, peber og lidt æbleeddike. Rør med en grydeske så alt bliver blandet og kartoflerne knuses, men rør ikke helt til til mos, da der skal være grove hele stykker af kartoffel i kompotten.
  4. Smag evt. til med mere salt, peber og æbleeddike.