Har du prøvet andre af 'Nak og æd's opskrifter med ged, så kan du bruge indmaden i denne ret. (©DR)

Kartoffelmos med indmad fra ged

Mangler du et ekstra pift til din kartoffelmos? Prøv at tilsætte blandet indmad fra en ged.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 400 g bagekartofler
  • 50 g smør
  • 1 dl mælk
  • 100 g blandet indmad fra ged

Fremgangsmåde

  1. Istandgør indmaden, og rens den grundigt. Del kødet i mindre stykker, og kog det helt mørt i letsaltet vand, og køl ned.
  2. Skræl kartoflerne, og kom dem i en gryde med vand. Bring det i kog, og lad det koge, indtil kartoflerne er møre.
  3. Sigt vandet fra, og lad dem dampe under låg. 
  4. Mos kartoflerne med et piskeris. Krydr med salt og peber.  
  5. Tilsæt kolde smørklumper og mælk, og pisk kraftigt sammen.  
  6. Hak alt indmaden fint. Sautér den på en pande i lidt smør, uden at den tager farve.
  7. Tilsæt mosen, og rør sammen.