Kartoffelrisotto (©DR)

Kartoffelrisotto

Kokken Henrik Pihlkjær har fået opgaven at skabe nye retter vha. ingredienser fra en gammel ret. I dette tilfælde er den gamle ret kogte kartofler med saltet flæsk blevet til kartoffelrisotto med ristede flæskestykker og anis syltede løg.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 1 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 dl kartofler
  • 90 g saltet flæsk
  • 1 stk. lille vinterporre
  • 1 spsk. blomkål
  • 1 smule hvidløg
    (bruges som smagsgiver, mængde efter smag)
  • 1 stk. lille rødløg
  • 1 dl perlebryg
  • 3 dl bouillon
  • 1 smule ærteskud

Fremgangsmåde

  1. Kartofler skrælles og skæres i små tern. Kommes i en gryde med lidt salt og vand, koges tilpas. 
  2. Perlebyggen koges. 
  3. Rødløg snittes og syltes i peber og anis. 
  4. Saltet flæsk skæres i store tern, sværen snittes. Ristes på panden, først med sværen nedad så den bliver sprød. 
  5. Porrer, blomkål og hvidløg snittes fint og ristes i smør i en gryde. 
  6. Kartoffelstykkerne og perlebyggen blandes i gryden med grøntsagerne sammen med en fond - bouillon (kokken brugte sin egen) 
  7. De ristede flæskestykker skæres i mindre stykker og ristes på panden igen. 
  8. Anrettes med grøntsagerne nederst, derpå flæskestykker, ved siden af lægges de syltede løg, og evt. små kogte gulerodstykker. Pyntes tilslut med friske ærteskud.