Kartoffelsalat med avocado
Kartoffelsalat er en meget nem og hurtig hverdagsret, som passer perfekt til de fleste kødretter - eller bare kan spises for sig selv med lidt brød til. I denne udgave er kartoflerne ledsaget af blandt andet rødkål og avocado samt en hurtig olie-eddike-dressing.
Tilberedningstid:
20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 0,5 kg kogte, kolde kartofler
- 2 stk. avocado
-
100 g
rødkål
(kan erstattes af spidskål eller hvidkål)
-
20 stk.
sorte oliven
(uden sten)
- 50 g valnødder
-
5 spsk.
valnøddeolie
(kan erstattes af olivenolie)
- 3 spsk. kryddereddike
- 0,5 dl brøndkarse
Fremgangsmåde
- De kolde kartofler skæres i skiver og kommes op i en skål. Avocado skrælles, stenene fjernes, og kødet skæres i tern.
- Rødkålen skæres i fine strimler, blandes sammen med avocado og kartofler i skålen.
- Oliven skæres over og tilsættes sammen med valnødderne, der hakkes groft.
- Valnøddeolie og kryddereddike røres sammen og hældes over salaten.
- TIP: Drys med masser af brøndkarse. Kartoffelsalat er en perfekt måde at bruge rester af kogte kartofler på, og den er perfekt tilbehør til kød- og grillretter.