Prøv en anderledes surkål - med masser af spark og smag. (©DR)

Kimchee - asiatisk surkål

Camilla Plum viste i programmet 'Mad der holder', hvordan du kan lave din egen kimchee - en asiatisk type surkål med masser af smag og ofte en god varme i form af chili. I Korea er kimchee en fuldstændig uundværlig del af basiskosten, da den spises til alle måltider som en slags relish, bruges som ingrediens i alle mulige retter. Med god grund.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 2 spidskål
    (eller et lille hvidkål)
  • 2-3 bundter radiser
    (eller tilsvarende mængde diakon eller ræddike)
  • 4-5 chili
    (eller mange flere)
  • 3-4 cm frisk ingefær
  • 1½ spsk. groft salt
  • 1 helt hvidløg pillet i fed
  • 1-1½ dl surkålssaft
    (eller 1 spsk. molkosan)

Fremgangsmåde

  1. Snit kål og radiser meget fint på en mandolin, råkostjernet på en foodprocessor, eller skær det i hånden. 
  2. Kom det i en stor skål, og drys med salt og surkålssaft. Vask hænderne grundigt og kram så kålen til den falder sammen og slipper vandet. 
  3. Mens man krammer kan man se kålen synke sammen i fadet. Når den svundet ind til det halve, og ser helt gennemkrammet u,d kommer man hvidløgsfed og flækkede chilier i, og stiller hele herligheden i sylteglas med gummiring. 
  4. Stil dem på køkkenbordet i to dage. Derefter køligt, eller i køleskabet. Kimchee'en vil gære stille og roligt, men kan spises med det samme.