Kimchi - kål, radiser, chili og hvidløg. (©DR)

Kimchi

Kimchi er simpelthen en fuldstændigt uundværlig del af basiskosten, spises til alle måltider som en slags relish, bruges som ingrediens i alle mulige retter, og konsumeres i enorme mængder. Der findes også et mylder af variationer. Denne Kimchi kan lagres, men kan også spises frisk. Surkålssaften er ikke original, men sætter gang i gæringen med det samme.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. spidskål - et lille hvidkål eller en stor kinakål
  • 2-3 bundt radiser
  • 4-5 stk. chili
  • 1 stk. tommelfingerstort friskskrabet ingefær
  • 1 stk. hvidløg, pillet i fed
  • 1,5 spsk. groft salt
  • 1-1,5 dl surkålssaft

Fremgangsmåde

  1. Snit kål og radiser meget fint på en mandolin, råkostjernet på en foodprocessor, eller skær det i hånden. 
  2. Kom det i en stor skål, og drys med salt og surkålssaft. Vask hænderne grundigt og kram så kålen til den falder sammen og slipper vandet. 
  3. Det er ret sjovt, for mens man krammer kan man simpelthen se kålen synke sammen i fadet. Når den svundet ind til det halve, og ser helt gennemkrammet ud kommer man hvidløgsfed og flækkede chilier i, og stiller hele herligheden i sylteglas med gummiring. Stil dem på køkkenbordet i to dage. Derefter køligt, eller i køleskabet. 
  4. Kimchi'en vil gære stille og roligt, men kan spises med det samme.