Flot og festlig lagkage med friske hindbær og hvid chokolade. (©DR)

Kirsebærkage

Kirsebærkagen smager fantastisk, og ser fantastisk ud. Den vil uden tvivl imponere dem du vælger at servere den for.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

Bunde

  • 1 stang vanilje
  • 100 g mel
  • 150 g sukker
  • 150 g mandler
  • 50 g macademianødder
  • 100 g smør
  • 1 smule neutral olie

Kirsebærkompot

  • 400 g syltede kirsebær
  • 1 stk. lime (saft og skal)
  • 1,5 tsk. majsstivelse

Kirsebærskum

  • 4 blade husblas
  • 5 dl fløde
  • 50 g past. æggehvider
  • 1 stang vanilje
  • 2 dl kirsebærsirup
  • 1 stk. lime

Pynt

  • 3 dl fløde
  • 10 stk. friske kirsebær
  • 50 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

Lav bund

  1. Vaniljestangen flækkes på den lange led, og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad. 
  2. Mel, sukker, vaniljesukker og de finthakkede nødder blandes i en skål. Det stuetempererede smør kommes i, og dejen æltes sammen til en ensartet dej. Klem dejen ud i en smurt springform. 
  3. Bag bunden ved 180 grader i ca. 12- 15 minutter. Det er vigtigt ikke at bage bunden for meget, da den da bliver for hård. 
  4. Afkøl bunden helt og befri den fra formen. 

Lav kirsebærkompot

  1. Kirsebær, limesaft og limeskal kommes op i en gryde og gives et kort opkog. Opløs majsstivelsen i lidt koldt vand og jævn kirsebærkompotten en anelse. Kompotten blendes let hvis det ønskes og stilles koldt. 

Kirsebærskum

  1. Husblassen lægges i blød i en ½ liter koldt vand i 1/2 time. Piskefløden piskes til en lind skum. 
  2. Vaniljestangen flækkes på den lange led, og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad. I en anden skål piskes æggehviderne til en luftig og sej marengs. 
  3. Kirsebærsirup, sukker, vaniljesukker og limesaft koges kort op i en lille gryde. Vrid husblassen for vand, og kom den udblødte husblas direkte op i den varme lage. Rør til det er helt smeltet. Tag gryden af varmen og lad den svale til ca. 40 grader. 
  4. Kom 1/3 af flødeskummet op i den svalede kirsebær-blanding, og rør det hurtigt sammen. Denne blanding hældes straks over i skålen med den resterende kolde flødeskum, og vendes forsigtigt sammen med marengsen, til en ensartet masse. Stop så snart at massen er ensartet. 
  5. Kirsebærskummet smøres hvælvet op på den bagte, afkølede bund. Kagen stilles i køleskab til næste dag. 

Afpyntning 

  1. Pisk den resterende fløde til en let skum. Kom flødeskummet op i en engangssprøjtepose med en mellemstor glat tyl. Sprøjt små toppe rundt på kagen og placer et kirsebær i hver. 
  2. Lav chokolade flager af den hvide plade chokolade. Brug en kokkekniv med lige skær. Flagerne placeres på kagens midte.