(Foto: Jacob Snedevig ©DR)

Klassisk Banana split

Denne klassiske amerikanske isdessert skulle efter sigende være opfundet i Pennsylvania i 1904.

Tilberedningstid: Antal portioner: 1 pers.

Ingredienser

Banana split

  • 1 moden banan
  • 3 kugler is - henholdsvis vanilje, chokolade og jordbær
  • 1 spsk. hakket ananas - enten frisk eller fra dåse
  • 1 spsk. jordbær i skiver
  • 1 spsk. chokolade sirup + mere til pynt
  • hakkede hasselnødder
  • flødeskum
  • røde cocktailbær

Chokolade sirup

  • 2 dl vand
  • 150 g sukker
  • 60 g kakao
  • 1 stænk vanilje essens
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

Klassisk Banana split

En klassisk banana split skal helst serveres i en aflang glasskål af nogenlunde samme længde som bananen. 

  1. Flæk bananen og læg hver halvdel på langs i skålen.
  2.  Læg tre kugler is i midten, en kugle vanilje-, en kugle chokolade- og en kugle jordbæris.
  3.  Vaniljeisen pyntes med chokolade sirup, jordbærisen med hakket ananas og chokoladeisen med jordbærskiver. 
  4. Pynt yderligere af med flødeskum, hakkede hasselnødder, mere chokolade sirup og 2-3 røde cocktailbær. 
  5. En banana split skal være stor og vulgær at se på - så hold endelig ikke igen!

Chokolade sirup

  1. Bring alle ingredienserne i kog under omrøring.
  2.  Køl det så af. 
  • Tip: Chokolade sirup kan holde sig længe i køleskabet