Klassisk dansk wienerschnitzel med ærter, kartofler og 'dreng' (©DR)

Klassisk dansk wienerschnitzel

Til en dansk wienerschnitzel bruges kalveschnitzel, der bankes, paneres og steges sprød. Den danske wienerschnitzel serveres med kogte ærter, brasede kartofler og kødet toppes med 'dreng' - citronskiver med små benfri sild, kapers og peberrod.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 4 stk. kalveschnitzel
  • 2-3 spsk. hvedemel
  • salt og peber
  • 1-2 æg
  • 2-3 dl rasp
  • 600 g kogte kartofler
  • 50-100 g smør og olie
    (til stegning)
  • 400 g ærter

Dreng

  • 4 skiver citron
  • 12 stk. benfri sild
  • 4 tsk. kapers
  • 4 tsk. friskrevet peberrod

Fremgangsmåde

Kartoflerne skæres i tern og steges gyldne i smør på en pande. Schnitzlerne bankes ud, vendes i mel, pisket æg og endelig rasp. 

Lad schnitzlerne ligge lidt, inden de steges i en blanding af smør og olie, til de er gyldne og sprøde. Cirka fire minutter på hver side.  

Kog ærterne.  

Læg de benfri sild langs kanten af citronskiverne, kom en skefuld kapers i midten og top af med revet peberrod.  

Server wienerschnitzelen med brasekartofler, kogte grønærter og læg en "dreng" på hver schnitzel. Server evt. lidt brunet smør til.