Klassiske syltede rødbeder
Gode gammeldags syltede rødbeder, ligesom mormor lavede dem. Nem og hurtig opskrift, som bestemt ikke skuffer. Server til frokostbordet, gerne til leverpostej eller lune frikadeller.
Tilberedningstid:
1 time, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1 kg rødbeder
- 75 cl eddike
- 4-500 g sukker
- 1 tsk. flydende atamon
Fremgangsmåde
- Vask rødbederne grundigt og kog dem i letsaltet vand (1 spsk salt pr. liter vand). Det tager mellem ½ til 1 time afhængig af størrelsen på rødbederne.
- Det kogende vand hældes fra - stil straks gryden under koldt rindende vand indtil rødbederne er kolde. Det hurtige temperaturskift får cellerne i rødbederne til at springe og derved bliver de møre.
- Rødbederne flås og skæres i skiver.
- Eddike og sukker hældes i en gryde og koges op. Rødbedeskiverne lægges i lagen og den koges op igen og tag af varmen. Tilsæt 1 tsk atamon og kom rødbeder + lagen i rene atamonskyllede glas som hurtigt lukkes til.
- TIP: Rødbedesaften som farver ens hænder helt røde kan fjernes ved at gnide citronsaft ud i hænderne, eller du kan tage engangshandsker på når du håndterer dem.