Kanelsnegle er fantastiske sprøde kager til både fødselsdage og kageborde. Foto: DR (©DR)

Knasende kanelsnegle

I 2012-udgaven af Den Store Bagedyst, lavede Merete knasende kanelsnegle som en del af hendes mesterværk i afsnit 2. Kanelsneglene bliver bagt i muffinforme, så alt det gode kanelfyld ikke bare flyder ud på bagepladen.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 15 g gær
  • 2 dl mælk
  • 50 g smør
  • 1 stk. æg
  • 350 g mel
    (hold lidt tilbage)
  • 50 g sukker
  • 0,5 tsk. salt
    (groft)
  • 0,5 tsk. kardemomme

Kanelblanding

  • 225 g smør
  • 225 g brun farin
  • 1 spsk. kanel
  • 1 dl sirup
  • 100 g valnødder
    (Efter smag)
  • 100 g chokolade
    (Efter smag)

Glasur

  • 100 flormelis
  • 25 g mørk kakaopulver
  • 2 spsk. vand
    (Efter behov)

Fremgangsmåde

  1. Lav dejen:
    Gæren opløses i mælken. Smelt smørret og tilsæt det sammen med de øvrige ingredienser - hold lidt af melet tilbage - og dejen æltes godt.
  2. Lav kanelblandingen:
    Smelt smørret og rør farin, kanel og sirup i. Valnødderne hakkes og tilsættes. (Hvis du bruger chokolade, så skal det ikke tilsættes her, men drysses på før dejen rulles sammen).
  3. Gør kanelsneglene klar:
    Dejen udrulles i en firkant. Kanelblandingen smøres på, hvis du vil have chokolade på, så hak det fint og drys det over dejen. Dejen rulles sammenog dejen rulles sammen som en roulade. Der skæres 12-18 skiver af 'rouladen'. Skiverne puttes i muffinforme, hvor de hæver ca. 30-60 min.
  4. Bag kanelsneglene:
    Kanelsneglene bages ved 200 grader i 15 min.
  5. Gør kanelsneglene klar:
    Rør glasuren af flormelis, kakao og kogende vand, indtil den har den rette konsistens. Når kagerne er afkølede, pyntes de med glasuren og evt. lidt hakkede valnødder eller usaltede pistacienødder. 

Opskriften findes i samlingen

Opskrifter fra 'Den store bagedyst 2012'

Flere opskrifter fra samlinger

Stefan Rodbjerg JacobsenBrownies med lime 1 time
Merete HessKnasende kanelsnegle 1 time
Stefan Rodbjerg JacobsenCitron- og birkescupcakes 2 timer
ana Frolov ChristensenBanancupcakes 2 timer
Kristian JustesenBedstemor med slag i-cupcakes 2 timer
Ditte MolinGulerodscupcakes 2 timer
Ditte MolinChokoladecupcakes uden mel 2 timer
Nana Frolov ChristensenDeath by chocolate 2 timer, 30 min.