Köfte kebab
Adam Price anretter en lækker tallerken med köfte kebab, bulgursalat, yoghurtdressing og chilirelish. Lav kebabspyddene på grillen for at få den dejlige autentiske smag frem.
Tilberedningstid:
1 time, 15 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 600 g hakket lammekød med 12% fedt
- 3-4 fed hvidløg
- 1 bundt mynte
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 stk. løg
- 1 smule tørret chilipulver
- 1 stk. æg
- 1 håndfuld rasp
- 1 smule spidskommen
- 1 tsk. salt
- 4 dl fint bulgur
- 1 bæger olivenolie
- 1 stk. rødløg
- 100 g tomatkoncentrat
- 1 dåse flåede tomat
- 1 håndfuld mynte
- 2 stk. økologiske citroner
- 1 bæger græsk yoghurt
Fremgangsmåde
Lav kebabspyd:
- Det hakkede lammekød, røres med 1 æg, ca. en teske salt, lidt spidskommen, tørret chilipulver, et par skefulde af den hakkede persille, og mynte, fint hakket løg, hvidløg og rasp.
- Lad farsen hvile i ca. 30 min. Inden man samler den sammen omkring spydende ca. 15 cm. Længde og 3 cm. I tykkelse.
Tilbered spyddene på en grill for at få den rigtige autentiske kebab smag.
Lav bulgursalat:
- Kog bulgur, og lad den køle helt af. Tilsæt lidt olivenolie, så bulguren ikke klumper for meget. Tilsæt den hakkede persille, mynte, rødløg, revet citronskal og saft fra 1 økologisk citron samt rigeligt oliven olie. Smag til med salt og peber.
Lav herefter chilirelish:
- 1 finthakket løg, 3-4 fed fint snittet hvidløg, 1 hel medium stærk chili samt 1 spsk. Tørret chili svitses af i lidt olie. Tilsæt tomatkoncentrat, og steg det med. Tilsæt juice fra en ds. flåede tomater med 1 spsk. sukker og lad det simre ved lav varme i ca. 20 min.
- Juster evt. smagen til sidst med yderligere sukker og lidt salt.
Lav til slut citronyoghurten:
- Smag den græske yoghurt til med citronskal, saft, salt, peber og lidt olivenolie.
Den skal give friskhed til det stærkt krydrede mad.
- Tip: Tilføj eventuelt lidt syltet citron til citronyoghurten - det er super lækkert!