Koldskålstærte (©DR)

Koldskålstærte

Prøv Rivers flotte og velsmagende tærte! Hvis du elsker koldskål og tærte, så er den kage helt sikkert en af dine nye livretter! Tærten indholder en chokoladebund, koldskål og kammerjunker. Et sikkert sommerhit.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdej

  • 300 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 100 g flormelis
  • 1 stang vanilje
  • 1 stk. æg

Chokoladelag

  • 150 g mørk chokolade

Jordbærgelé

  • 630 g jordbær
  • 110 g sukker
  • 6 blade husblas

Kammerjunkere

  • 250 g mel
  • 90 g smør, stuetemperatur
  • 50 g flormelis
  • 1 stk. æg
  • 0,5 dl sødmælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanillepulver
  • 1 tsk. kardemomme
  • 0,5 stk. citron, revet skal

Koldskål

  • 0,5 l kærnemælk
  • 0,2 l ymer
  • 4 stk. æg
  • 1,5 dl sukker
  • 2 stk. vanillestænger
  • 1 stk. citron, revet skal

Koldskålsfromage

  • 4 blade husblas
  • 50 g flormelis
  • 2,5 dl koldskål
  • 2,5 dl piskefløde, piskes til let skum
  • 1 stk. citron, revet skal og saft

Pynt

  • 300 g jordbær
  • 1 smule citronmelisse
  • 1 smule hakkede pistacianødder
  • 1 smule finthakket vandmelon

Fremgangsmåde

Lav mørdej: 

  1. Bland mel, smør og flormelis og vaniljestang til det er smuldret. Tilsæt æg og saml dejen. Læg den på køl i ca. 30 min. Blindbag ved 180 grader i 15-18 min. + 5-7 min uden kikærter. 

Lav chokoladelag: 

  1. Smelt 100 g af chokoladen og bland de sidste 50 g i. Hæld det i den færdige afkølede tærteform og put den på køl/frost til den har sat sig.

Lav jordbærgelé:

  1. Jordbær og sukker koges i ca. 15 min. Massen sigtes igennem en si. Fjern skum, hvis dette opstår. Tilsæt den udblødte husblas og rør rundt. Skal være helt afkølet før det kommer i tærten.

Lav kammerjunkere: 

  1. Bland de tørre ingredienser i en skål. Bland smørret i og rør til smulder. Tilsæt æg, mælk og citronskal. Rul dejen ud mellem 2 stk. bagepapir og stil på frost til den kan skæres i. Udstik små cirkler på ca. 2 cm. Bag dem i 10 min. på 180 grader. Herefter tages de ud og skæres over med en brødkniv. Læg de halverede kammerjunkere med skæresiden nedad og sæt pladerne tilbage i ovnen. Bag dem 10 min mere og sluk derefter ovnen og lad dem blive derinde til de er "tørre". Afkøl dem helt.

Lav koldskål: 

  1. Det hele blandes sammen og røres rundt til sukkeret er opløst.

Lav koldskålsfromage: 

  1. Laves når tærten er afkølet med jordbærgele i den. 
  2. Husblassen lægges i blød i rigeligt koldt vand. Koldskålen blandes med flormelis. Citronsaften opvarmes og husblassen smeltes heri. Herefter vendes det i koldskålen sammen med revet citronskal. Flødeskummet vendes i.

Lav pynt: 

  1. Tærten befries fra formen og pyntes med kammerjunker og jordbær.