Kransekagetop
Den første hemmelige udfordring i 6. sæson af Den store Bagedyst var denne opskrift på en flot kransekagetop. Kransekagen er perfekt til festlige lejligheder og selvfølgelig nytårsaften.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Kransekagemasse
- 700 g marcipan
- 200 g sukker
- 40 g æggehvide
Glasur
- 300 g flormelis
- 60 g æggehvider
Marcipanroser
- 1 del marcipan
- 1 del flormelis
- lidt glukosesirup
- grøn konditorfarve
- rød konditorfarve
Fremgangsmåde
- Kransekagemasse
- Tænd ovnen på 210 grader.
- Sæt æggehvider og melis over et vandbad og varm det op til 65 grader.
- Bland æggehvidemassen med marcipanen.
- Del massen op i 3 lige store klumper.
- Rul hver klump ud i 60 cm. lange pølser.
- Bank forsigtigt med håndfladen hen ad pølsen, så pølsen får en trekantet form.
- Brug en lineal og mål pølsen op i stykker:
1. stykke 8cm.
2. stykke 11cm.
3. Stykke 14cm.
4. Stykke 17cm.
5. Stykke 20 cm.
6. Stykke 23 cm.
7. Stykke 26 cm.
8. Stykke 29cm. - Rejs kransekagestykket op og form en ring.
- Sæt ringene på bagepladen og bag ringene i ca. 14 min.
Glasur
- Sigt flormelis i en skål og bland æggehviderne deri. Pisk massen så den er hvid og konsistensen er tilpas. Fold et kornet og put glasuren i. Sprøjt kransekagestykkerne med tynde glasur-"tunger". Du kan med fordel sprøjte kransekagen mens den er lun.
Marcipanroser og blade
- Bland marcipan med flormelis og tilsæt glukosesirup. Bland til du opnår en ensartet masse. Del marcipanen i to dele og tilføj en passende mængde konditorfarve. Fold derefter 2 roser og 3 blade.
Anretning
- Saml toppen til et tårn.
- Sæt roser og blade på toppen af kransekagen.
- Pynt med flag.