Borgmesterkringle med sødt fyld. Perfekt til eftermiddagskaffen. (©DR)

Kringle

En opskrift på den klassiske kringle med lækkert fyld samt mandler og perlesukker på toppen.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

Gærdej

  • 40 g gær
  • 3 stk. æg
    (str. L)
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 20 g sukker
  • 7 g salt
  • 1 dl letmælk
  • 450 g hvedemel
  • 75 g blødt smør

Borgmestermasse

  • 1 stk. citron
  • 100 g ren rå marcipan
    (stuetempereret)
  • 100 g brun farin
  • 100 g smør

Til pensling og pynt

  • 1 stk. æg
  • 1 knivspids fint salt
  • 50 g mandler
  • 50 g perlesukker

Fremgangsmåde

Lav gærdej

  1. Smuldr gæren i skålen til røremaskinen. Tilsæt æg, kardemomme, sukker og salt.

  2. Lun mælken op til 40 grader (fingervarm) og kom den ned til ingredienserne i skålen sammen med 400 g af melet. Ælt det ved middel hastighed i 10 minutter.

  3. Tilsæt det bløde smør og mere hvedemel, til dejen slipper. Det er vigtigt, at dejen stadig er smidig. En for fast dej giver et tørt og kedeligt resultat.

  4. Tag dejen op og ælt den til en stor kugle. Læg den i lidt ekstra mel på bordet og læg et rent klæde over. Lad dejen hvile tildækket i 40 minutter. 

Lav borgmestermasse

  1. Skyl citronen og riv skallen fint. Ælt marcipan, citronskal og brun farin sammen med hænderne i en stor skål. Tilsæt smørret lidt ad gangen, for at undgå klumper, til massen er ensartet.

  2. Rul dejen ud på et let meldrysset bord, så den måler 100 x 18 cm.

  3. Smør den bløde borgmestermasse ud på midten af hele det lange stykke.

  4. Fold en tredjedel af dejstykket ind over fyldet. Læg den anden, sidste tredjedel over, således at fyldet nu er lukket inde. Pres let fast, så de to sider fæstner hinanden. Vend stangen om så lukningen vender nedad.

  5. Form stangen i klassiske kringlefacon (den man kender fra bagerens logo), på en bageplade beklædt med bagepapir. 

  6. Lad kringlen hæve tildækket i 1 time.

  7. Pisk ægget godt sammen med saltet og pensl hele kringlens overflade grundigt. Drys med de hakkede mandler og perlesukker.

  8. Bag kringlen i en 190 grader varm ovn, til den er gylden og bagt i bunden, ca. 20 minutter afhængigt af ovnen.

  9. Nyd kringlen samme dag, som den er bagt, og gerne mens den er lun.