De fleste vil elske at blive budt på denne kringle og en god kop kaffe. (©DR)

Kringle med æble

Klassiske kringle med æble og remonce. Perfekt til kaffebordet og en god kop kaffe. Kringlen bagte Elissa i Den store bagedyst 2018.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Gærdej

  • 1 dåse sødmælk
  • 2 spsk. rørsukker
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 150 g smør, blødt
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk. salt

Remonce

  • 3-4 æbler
  • 2 vaniljestænger
  • 1 citron, saft heraf
  • 160 g marcipan
  • 100 g rørsukker
  • 75 g smør, blødt
  • 1½ spsk. kanel
  • ½ spsk. kardemomme
  • ½ spsk. ingefær
  • 50 g rosiner
    (til samling)
  • 80 g hasselnødder, ristede
    (til samling)

Pensling

  • ½ æg, sammenpisket
  • ca. 20 g rørsukker
  • ca. 25 g hasselnødder

Fremgangsmåde

Gærdej

  1. Lun sødmælken. Opløs gær i sødmælk og sukker.
  2. Tilføj æg og smør. Lad hvile ca. 2 min.
  3. Tilføj langsomt mel og salt. Ælt dejen i ca. 5 min.
  4. Stil dejen til hævning i 30 min.

Remonce

  1. Skræl æblerne og skær i mindre stykker.
  2. Skrab vaniljekorn af vaniljestang.
  3. Læg æbler, citronsaft og vaniljestang i en gryde og sæt på lav varme til æblerne er bløde.
  4. Ælt revet marcipan og sukker. Tilføj blødt smør.
  5. Bland kanel, kardemomme, ingefær og vaniljesukker i marcipanblandingen, og vend æblerne i. 

Samling

  1. Rul dejen ud på et meldrysset bord.
  2. Del dejen ud i 2 store stykker og rul ud i lange stænger.
  3. Smør remonce ud på midten. Drys med hasselnødder og rosiner.
  4. Luk enderne sammen og form 1 kringle på ca. 25 x 17 cm.
  5. Pensl dejen med sammenpisket æg. Drys med sukker og hasselnødder.
  6. Lad kringlen hæve i 20 min.
  7. Bag ved 180°C i ca. 30-­35 min. Afkøl på rist.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 4