Kringle med rabarber
Denne flotte fødselsdagskringle med rabarber bagte Marianne i Den store bagedyst 2018, da hendes mor elsker kringle og Marianne nyder at forkæle hende. Kringlen er skøn serveret lun til en kop kaffe.
Tilberedningstid:
2 timer, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
dej
- 1½ dl sødmælk
- 25 g gær
- 30 g sukker
- 90 g æg
- ca. 400 g hvedemel
- 200 g smør, blødt
- ½ tsk. salt
Rabarberremonce
- 250 g rabarber
- 2 spsk. sukker
- 1 stang vanilje
- 120 g marcipan
- 100 g sukker
- 100 g smør, blødt
Marcipanflag
- 100 g marcipan
- 50 g flormelis
- 15 g glukosesirup
- rød farve
Desuden
- 1 æggeblomme til pensling
- hakkede mandler
- lidt perlesukker
Fremgangsmåde
Dej
- Start med at lune mælken og opløs gøren heri.
- Kom sukker og æg i mælken.
- Tilsæt skiftevis mel og blødt smør og rør på maskine eller i hånden.
- Når der er tilsat 200 g smør og 400 g mel, tages dejen ud på bordet (den er meget klistret). Saml den med hænderne med mel på. Lad den hvile i ca. 30 min. Imens laves rabarberremoncen.
Rabarberremonce
- Skær de rensede rabarber ud i små tern, vend dem i sukker og vanilje, og kom dem i ovnen i 25 min. ved 200 grader.
- Imens de bages, blandes marcipan, sukker og smør til en ensartet masse.
Marcipanflag
- Bland marcipan, flormelis og glukose sirup sammen. Tilsæt farve som ønsket.
- Form flagene og sæt dem på en lille pind/tandstik. Lad dem ligge og lufttørre imens kringlen hæver.
Udrulning og samling
- Rul dejen forsigtigt ud i en pølse på ca. 1 meter. Tryk pølsen flad så den bliver ca. 15 cm bred. Brug evt. en kagerulle.
- Læg en pølse af remonce og den afkølede rabarberkompot i midten. Fold siderne ind over hinanden, og form kringlen. Et godt råd er at lægge et stk. bagepapir ind under dejen inden kringlen formes. På den måde kan kringlen nemt flyttes over på en bageplade. Dejen er meget klistret og går nemt i stykker. Den skal være sådan, ellers bliver din kringle tør.
- Lad nu kringlen hæve i ca. 1 time og 20 minutter.
- Pensl kringlen med æggeblomme blandet med vand, drys med hakkede mandler og perlesukker.
- Bag kringlen ved 180 grader i 15-20 minutter. Den skal være gylden overalt.
- Server kringlen samme dag den er bagt.