Kronhjorteskanken skal skæres i tykke skiver, for at blive helt perfekt. (©DR)

Kronhjorteskank med æbler og løg

Få en solid opskrift på, hvordan du tilbereder din kronhjort med skønt tilbehør af æbler og løg. En rigtig hyggelig ret når familie og venner skal forkæles.

Tilberedningstid: 2 timer, 15 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 stk. kronhjort skanke
  • 2 spsk. smør
    (evt mere - til at stege i)
  • 2 spsk. olie
    (evt mere - til at stege i)
  • 50 g mel
    (evt mere - til at vende kødet i)
  • 4 fed hvidløg
  • 4 stk. løg
    (mellemstore)
  • 2 dl mørkt øl
  • 4 dl piskefløde
  • 3 - 4 kviste timian
  • 2 spsk. tomatpurè

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at skære skankene i tykke skiver. Vend disse i lidt mel, og brun dem godt af på en pande i smør og olie. Løft dem herefter over i en stor gryde. 
  2. Pil og skær løg i grove stykker. Kom dem i gryden sammen med banket hvidløg og tomatpure. Krydr godt med salt og peber og hæld øllet på. Dæk med vand og lad det simre under låg indtil skankene er helt møre (cirka 1-2 timer).
  3. Fjern låget og lad det simre let ind. Hæld fløden på sammen med æblerne og plukket timian. Indkog det så sovsen bliver tyk. Server.