Jesper og Pernilles krybbespil af peberkagedej. (©DR)

Krybbespil

Pernille og Jespers fine kagehus lavet som et flot krybbespil i Den store Jule- og Nytårsbagedyst. Gå i køkkenet med hele familien, og hyg jer med at bage spiselig julepynt.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Småkagedej

  • 210 g smør
  • 100 g honning
  • 110 g brun farin
  • 1,8 dl mørk sirup
    (255 g)
  • 0,75 dl sødmælk
  • 200 g marcipan
  • 675 g hvedemel
  • 1,5 tsk. natron
  • 3 tsk. kardemomme
  • 1 knivspids kværnet sort peber
  • 1,5 spsk. stødt kanel
  • 1,5 tsk. stødt nellike
  • 1,5 tsk. sødt ingefær
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 1 stk. past. æggehvide
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk. citronsaft

  • tynde risnudler i mørk og lys
  • 3 dl rapsolie
  • lidt fint salt

Jesusbarn og mørtel

  • 200 g marcipan
  • 200 g sukker
  • evt. bolcher til vinduerne

Fremgangsmåde

  1. Småkagedej:
    Smør, honning, sirup og mælk smeltes i en gryde. Marcipanen rives og røres i. Alle ingredienserne blandes- hold dog  100 g mel tilbage, og ælt det i til sidst. Den skal være meget blød. Sæt dejen på køl, gerne natten over.
  2. Dejen udrulles tyndt ca. 3-4 mm på et meldrysset bord. Den ønskede skabelon lægges på (stald, krybbe, et par dyr og planter, pølse til jesuskrop). Delene bages i ovnen ved 185 grader i 8 min. Husk bolcher i stjernen. Lad delene køle helt af inden det dekoreres. 
  3. Glasur:
    Bland alt godt sammen på nær 100 g flormelis, rør det gradvist i til en tyk konsistens. Stalden dekoreres først. Her er brugt to forskellige små tyller med forskellige nuancer af brun, for at give lidt forskellig effekt. Lad fantasien vandre og lad glasuren stivne helt. 
  4. Hø:
    Olien varmes op, og små portioner af nudler kommes kortvarigt i olien og tages op og lægges på sugepapir. Salt drysses over.  
  5. Jesusbarn og mørtel:
    Marcipan indfarves i hudfarve, gul til håret og lys brun som vævet stof. Hovedet til Jesus formes. Svøb til Jesus udrulles i ca. 10 x 15 cm og fine linjer skæres for at lave en grov vævning. 
  6. Sukker smeltes på en stor pande, og holdes herefter flydende. Husk handsker. Taget sættes på gavlen med karamellen, siderne sættes på, herefter bagstykke med på påsatte stolper. Til sidst støttestolperne. 
  7. Samling:
    Først limes de to bukke sammen lidt under midten. Når de er tørre sættes sider på. Staldmiljø laves og englene synger..!!