(©DR)

Kuller burger

En alternativ burger med avocado og mango. Paner fisken og server i en god burgerbolle med pommes frites som tilbehør.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 6-700 g kullerfilet
    (Bed fiskehandleren om at fjerne alle ben.)
  • 4 stk. gode burgerboller
  • rasp
  • 2 stk. æg
  • ½ l rapsolie
  • salt
  • 1 stk. avocado
  • 1 stk. mango
  • 1 stk. rødløg
  • 1 stk. hjertesalat
  • mayonnaise
  • ketchup

Fremgangsmåde

  1. Fisken har godt af et tyndt drys salt ca 20 min. før tilberedning. Det giver et mere fast og smagfuldt stykke fisk. 
  2. Pisk æg, og vend fileterne i mel, så æg og panko. Så får du en lækker dobbelt pannering.  
  3. Varm olien op i en gryde til ca. 180 grader 
  4. Friter fisken til den er gyldenbrun ca. 4 min. 
  5. Skær avocado, mango og løg i skiver
  6. Skyl blade af hjertesalat
  7. Rist burgerbollerne
  8. Byg burgerne med ketchup og mayonnaise på burgerbollerne, dernæst salat, fisk, avocado, mango og løg.