Kulmulefilet med kartoffelpuré (©DR)

Kulmulefilet med kartoffelpuré

Kokken Henrik Pihlkjær fik udfordringen at lave en moderne ret vha. ingredienserne fra den gamle ret bestående af saltet fisk med kogte kartofler og tranebær. Han har derfor skabt en nyfortolkning: Kulmulefilet med kartoffelpuré

Tilberedningstid: 1 time, 15 min. Antal portioner: 1 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 130 g kulmulefilet
  • 2 stk. store bagekartofler
  • 3 stk. rosenkål
  • 20 g saltet rødspætte
  • 1 tsk. tranebærkompot

Fremgangsmåde

  1. Kartoflerne skrælles, koges og laves til pure. 
  2. Rosenkålene renses, bladene løsgøres og dampes til de er møre. 
  3. Den saltede rødspætte udvandes, fileteres og skæres i små tern, som ristes på panden i olie og smør. Peber tilsættes. Når de er afkølede, blendes de. Bruges som krydderi til fiskeretten. 
  4. Kulmulefileten skæres i passende stykker, kommes i et ildfast fad og steges i ovnen. 
  5. Tranebærrene laves til kompot. 
  6. Ved anretningen lægges kartoffelpureen nederst, derpå den ovnbagte kulmulefilet, tranebærkompot ved siden af, ovenpå drysses med den blendede saltede fisk. Kokken valgte også at komme lidt hummerbisque ovenpå fisken sammen med friterede artiskokker.