Kylling i fad med chorizo, svampe og speltkerner
Kylling i fad med chorizopølse, svampe og speltkerner er ikke bare rigtig lækker, den er også nem at bikse sammen. Retten laves i ét fad, og du slipper dermed for den store opvask.
Tilberedningstid:
55 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 4 dl speltkerner
-
350 g
brune champignon
(eller andre svampe)
- 3 små stk. porre
- 4 fed hvidløg
- 7 dl bouillon
- 3 stk. løg
- 75 g chorizo pølse
- 4 stk. kyllingelår
- 1/2 dl olivenolie
- Lidt salt og peber
Fremgangsmåde
- Skær champignon, chorizo og porre i mundrette stykker. Hak løg og hvidløg fint.
- Kom champignon, chorizo, porre, løg og hvidløg i et fad, og stænk med olivenolie. Vend rundt, og drys med salt og peber.
- Kom fadet i ovnen ved 200°C alm. ovn i 10 minutter.
- Tag fadet ud, og kom speltkerner og bouillon i.
- Smør olivenolie på kyllingelårene, og drys med salt og peber. Læg kyllingelårene i fadet.
- Kom fadet i ovnen i 30-40 minutter ved 200°C varmluft. Hold øje med kyllingen undervejs, og tilsæt ekstra bouillon, hvis det er nødvendigt.
TIP: Hvis du ikke kan få fat på chorizopølse, kan du i stedet bruge bacontern.