Kylling i fad med grøntsager
En nem og lækker hverdagsret til hele familien. Kylling i fad med masser af grøntsager er et godt bud på en velsmagende ret til billige penge. Retten er god, hvis du har en del grøntsager i køleskabet, som skal bruges. Retten er fra et afsnit af DR1-programmet 'Spis og spar'.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1 hel kylling delt i otte stykker
- olie til stegning
- Blandede grøntsager som courgetter, kartofler, peberfrugt, fennikel, løg og frisk timian
- olivenolie til grøntsagerne
- 2 fed hvidløg
- 2-3 dåser hakkede tomater
- salt og peber
- friske ærteskud til pynt
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Start med at brune kyllingestykkerne af i olien i en gryde eller pande, så de er flot gyldne og sprøde på skindet.
- Skær alle grøntsagerne i grove stykker, og dæk det revet hvidløg med olivenolie.
- Træk bladenfr af timianstilkene og bland i alle grøntsagerne med de hakkede tomater. Smag til med salt og peber og hvidløgsolien.
- Kom alle de saftige grøntsager i et dybt fad. Kom kyllingestykkerne ovenpå, og bag det hele ca. 30 min i ovnen.
- Tag det ud af ovnen, og kom ærteskuddene ud over toppen, og sæt det hele på bordet.
- Kan spises med groft brød, couscous eller en blandet salat til.