Lækker mør lever der har en dyb smag, som bliver blandet med den friske smag fra granatæblesovsen (©DR)

Kyllingelever i granatæblesovs

Mange kan måske huske lever, som noget deres forældre serverede for dem, og måske var lidt sejt i det, men med denne ret bliver leveret lækker og mør.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 500 g kyllingelever
  • 50 g smør
  • 2 spsk. olivenolie
  • 150 g granatæblesaft
    (Kan købes i velassorterede supermarkeder eller helsekostforretninger)
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,5 tsk. tørret koriander
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 1 smule sort peber
  • 1 smule bredbladet persille
    (Til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Rens kyllingeleverne og skær dem i halve. Kom smør og olivenolie på en varm pande. Kom kyllingeeleverne på den varme pande og steg dem på lav varme.
  2. Når de er blevet lidt faste og brune, kom salt og krydderier på og steg videre. Skru op for varmen, så de bliver gennemstegte. Kom derefter granatæblesaft på og bland det. Lad det simre på lav varme i 5 minutter.
  3. Serveres i et lille, fladt fad og pyntes med hakket bredbladet persille.