Nem og sund hverdagsmad for hele familien. (©DR)

Kyllingeret med bønnesalat

I programmet Spis og spar lavede kok Jesper Vollmer denne opskrift på en nem og sund hverdagsret med kylling og en frisk og faverig salat med edamamebønner. Her kan hele familien være med.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Kylling

  • 4 store kyllingelår
  • salt og peber
  • olie til stegning

Bønnesalat

  • 200 g edamamebønner, løse
  • 1 dåse blandede bønner
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 håndfuld brøndkarse, grofthakket
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 5 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Salat

  • 1 icebergsalat
  • 24 cherrytomater
  • 1 fed hvidløg, revet
  • olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Lårene deles i over og underlår. Brun dem i en gryde og krydr dem med salt og peber. Bag dem færdig i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min. Imens laves bønnerne og salat . 
  2. Bland alle ingredienserne til bønnene  i en skål. Smag til med eddike, olie, salt og peber. 
  3. Salaten deles i store stykker med skærefladen opad. 
  4. Lav et lille snit i hver tomat, og dyp dem i kogende vand i ca. 30 sek. Kom dem direkte i koldt vand. Træk skindet af, og vend dem i olie, hvidløg og salt og peber. 
  5. Spis de varme kyllingelår med bønnesalaten og salaten med tomaterne på toppen. Kom evt. lidt ekstra æbleeddike på salaten sammen med noget af olien fra tomaterne.