Grøden kan både serveres som dessert og morgengrød. (©DR)

Lækker grød med blåbær og brombær

Grød er både sund, nærende og holder dig mæt i lang tid. Her er opskriften på en dejlig grød af rug, havre og hirse med blåbær og brombær, kan serveres med let pisket fløde til.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 0,5 dl hele rugkerner
  • 1 dl knækket havre
  • 0,5 dl hel hirse
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 spsk. smør
  • 3 spsk. lynghonning
  • 50 g friske blåbær
  • 100 g friske brombær
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Sæt korn over i en lergryde. Sæt gryde ind i det åbne ildsted/bål, og rist kernerne forsigtigt i 5-10 min. så de begynder at dufte "nøddeagtigt" og poppe.
  2. Kom vand på så det lige dækker. Sæt krukken/lergryden tilbage i bålet og lad grøden små simre 40-45 min.
  3. Rør i grøden et par gange mens den koger, så den ikke sætter sig og bliver jævnt kogt, tilsæt lidt vand under kogningen.
  4. Tag gryden af varmen, kom smør, honning og de friske bær ned i grøden, vend forsigtigt rundt.
  5. Smag grøden til med evt. ekstra salt, honning. Server den lune grød med let pisket fløde.    


Opskriften findes i samlingen

Mad med skønne brombær