(©DR)

Lækre kager med skum og bær

Skal du imponere dine gæster? Så forsøg dig med disse lækre og elegante kager med bær og skum på toppen.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vandbakkelser

  • 3 dl sødmælk
  • 3 dl vand
  • 300 g smør
  • 300 g mel
  • 8-9 stk. æg
  • Nip salt

Sprød kiks

  • 200 g smør
  • 200 g rørsukker
  • 200 g mel
  • 1 stk. pastafarve bordoux

Mælkechokoladecremeux

  • 350 g mælkechokolade 48% XOCO
  • 5 stk. æggeblommer
  • 40 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl sødmælk

Broken gel af blåbær

  • 600 g blåbær
    (vilde svenske)
  • 2 stk. citroner
  • 50 g sukker
  • 5-6 blade husblas
  • 1 tsk. æblesyre

Flødebolleskum m. vanilje

  • 240 g sukker
  • 115 g glukose
  • 75 g vand
  • 140 g past. æggehvide
  • 20 g sukker
  • 1 stk. vaniljestang

Jordbærpuré

  • 250 g jordbær
  • 75 g sukker
  • 2-3 stk. citron
  • 1 blad husblas
  • 1 tsk. æblesyre

Fremgangsmåde

Vandbakkelse

  1. Kog sødmælk, vand og smør sammen, til smørret er helt smeltet.
  2. Tilsæt mel og pisk kraftigt i ca. 2 min. til melet er ristet af.
  3. Hæld dejen i en skål, og lad det køle af i 5 min.
  4. Pisk 1 æg i af gangen, så massen samles stille og roligt.
  5. Massen er klar, når den er ensartet og hverken flyder for meget eller er helt fast.
  6. Sprøjt små dutter ud på bagepapir af ca. 3 cm.
  7. Stil til side.

Sprød kiks

  1. Pisk smør, mel og rørsukker godt sammen, til det bliver en fast masse.
  2. Tilsæt farve, alt efter den ønskede effekt.
  3. Del dejen i to og rul den flad imellem to stykker bagepapir til ca. 2-3 mm. tykkelse.
  4. Læg på frys ca. 10 min.
  5. Udstik 3 cm. ringe og placér den frosne kiks ovenpå vandbakkelserne.
  6. Bag i ovnene ved 175 grader i 35 min. Pas på med ikke at åbne for tidligt, så falder vandbakkelserne sammen.
  7. Sæt dem på køl herefter.

Chokolade cremeux

  1. Pisk æggeblommer og sukker lys og luftigt.
  2. Hak chokoladen fint og hæld i en høj kande.
  3. Varm fløde og mælk op til lige under kogepunktet.
  4. Hæld den varme fløde i æggesnapsen, mens der piskes kraftigt.
  5. Hæld massen tilbage i gryden og opvarm til 85 grader under konstant omrøring.
  6. Si massen over chokoladen og rør godt rundt i midten, til al chokoladen er smeltet.
  7. Stavblend til en ensartet masse.
  8. Hæld cremen i en frysepose og læg på frys i 20-30 min.

Broken gel af blåbær

  1. Udblød husblas i koldt vand 15 min.
  2. Kog blåbær, sukker og citron op.
  3. Stavblend til en ensartet masse.
  4. Varm op i 2-3 min og fjern derefter fra varmen og tilsæt husblas.
  5. Tilsæt til sidst en smule æblesyre for at fremhæve smagen.
  6. Hæld i en frysepose og sæt på køl.
  7. Når massen har sat sig, piskes den godt op, således at den bliver cremet igen.

Flødebolleskum

  1. Kog sukker, glukose, vanilje og vand op til 118 grader.
  2. Pisk æggehvider stive og tilsæt herefter sukker og pisk i yderligere 30 sek.
  3. Hæld den kogende sukkermasse i æggehviderne, imens der piskes kraftigt.
  4. Pisk yderligere 7-8 min., indtil massen er helt stiv og klar til brug.

Jordbærpuré

  1. Udblød husblas i koldt vand i 15 min.
  2. Kog jordbær sammen med sukker, citron og en smule vand.
  3. Stavblend og sigt det fint.
  4. Kom tilbage i gryden og kog op i yderligere 5-10 min. Tilsæt æblesyre og rør godt rundt.
  5. Fjern fra varmen og smelt husblas i. Hæld i en kande og sæt på frys.

Samling af kagerne

  1. Pisk chokoladecremeuxen op til en luftig masse, pas på ikke at overpiske, da den så vil skille.
  2. Fyld cremen i en sprøjtepose med berliner tylle.
  3. Fyld en klat i hver vandbakkelse ved at stikke et hul i bunden og fylde op.
  4. Broken gel sprøjtes i vandbakkelserne efterfølgende med en lille klat.
  5. Flødebolleskummen fyldes i en sprøjtepose med en stor tyl med en omvendt tyl i midten, så der dannes et hulrum på toppen af vandbakkelserne til jordbærpuréen, når den trykkes ud.
  6. Fyld jordbærpuré i ved hjælp af en dressingflaske.
  7. Pynt til sidst med små stænger af tempereret mørk chokolade.