Lækker lagkage med fed chokolademousse og syrlige bær. (©DR)

Lagkage med bær, creme og pletter i luften

En lækker lagkage med både ribs, blåbær og chokolade. Pynten består af flødeskum, nødder og "pletter".

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bunde

  • 150 g mel
  • 250 g flormelis
  • 6-7 stk. æg
    (Antal afhængig af størrelsen)
  • 50 g kartoffelmel
  • 1 stk. citronsaft

Pletter

  • 1 stk. æg
  • 55 g mel
  • 55 g sukker
  • 55 g smeltet smør

Ribs/blåbærmousse

  • 3 blade husblas
  • 200 g frugtsaft
  • 1 stang vanilje
  • 50 g sukker
  • 2,5 dl piskefløde

Chokoladecreme

  • 100 g lys chokolade
  • 15 g smør
  • 3 dl piskefløde

Pynt

  • 100 g finthakkede nødder
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Lav bunde:

  1. Æggeblommer og sukker piskes luftigt. 

  2. Æggehviderne piskes stive og vendes i.

  3. De tørre dele vendes i.

  4. Til sidst tilsættes citronsaften.

  5. Dejen hældes i en springform og bages ved 175 grader i en god halv time.

  6. Kagen køles af og deles i tre bunde. 

Lav pletter:

  1. Alle ingredienser røres sammen. Lad dejen hvile et øjeblik.

  2. Dejen fordeles i en skabelon med facon som en dråbe.

  3. Glat dejen helt ud, så pletterne bliver så ens som muligt.

  4. Bages ved 185 grader til de er gyldne i kanten. 

  5. Tages ud af ovnen og formes med det samme over et rør.

  6. Bag en ad gangen, da det går hurtigt. Pas på fingrene, de er "høvle" varme.

  7. Bag rigeligt, da de meget nemt går i stykker.

  8. De bliver hurtigt bløde, så hvis der ikke bliver spist op, men skal gemmes til næste dag, så er det en god idé at pynte med friske "pletter". 

Lav ribs/blåbærmousse:

  1. Frugten koges med lidt vand og sies.

  2. Den udblødte husblas tilsættes.

  3. Fløden piskes, så den lige kan lave små toppe, og tilsættes af et par gange.

  4. Massen sættes på køl. 

Lav chokoladecreme:

  1. Smelt chokoladen og tilsæt smørret.

  2. Afkøles lidt hvorefter den letpiskede fløde tilsættes og det blandes godt. 

Opbygning:

  1. Kagen lægges sammen først med et lag chokoladecreme og derefter med et lag fromage.

  2. Kagen overtrækkes med flødeskum og pyntes med nødder, pletter og frugt.