Inges smukke og velsmagende lagkage med brombær fra Den store Bagedyst. Foto: DR (©DR)

Lagkage med brombær

I Den store Bagedyst 2016 bagte Inge denne flotte kage med brombær, som sit første mesterværk. Inge elsker selv de smukke og smagfulde bær, som hun selv plukker hvert år.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 6 stk. æg
  • 300 g sukker
  • 100 g kartoffelmel
  • 100 g hvedemel
  • 6 tsk. bagepulver

Brombærmousse

  • 3 blade husblas
  • 250 g brombær
  • 6 spsk. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 0,5 stk. citron, saft og skal heraf
  • 2,5 dl fløde

Citronmousse

  • 2 blade husblas
  • 0,5 dl citronsaft
  • 15 g sukker
  • 100 g hvid chokolade
  • 3 stk. past. æggeblommer
  • 1,5 stk. past. æggehvide
  • 2 dl fløde
  • 1 knivspids gule farve

Pynt

  • 200 g hvid chokolade
  • 4 dl fløde
    (til skum)
  • 250 g friske brombær
  • Nok transferpapir
    (måles efter kagens omkreds)

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at tænde ovnen på 215 grader og læg husblas i blød i 2 skåle med koldt vand.
  2. Bunde:
    Æg og sukker piskes til hvidt skum, og resten sigtes i og vendes forsigtigt til en jævn masse. Fordel dejen i 3 spring forme (22cm) og bages ca. 10 min. til de er gyldne. Afkøles. 
  3. Brombærmousse:
    Brombær, citron, vanillestænger og sukker koges sammen i 5 min. Husblassen smeltes i. Pisk fløden let, og vend lidt skum op i brombærene, for derefter at venderesten i fløde. Lad det stå, til det er ved at stivne.  
  4. En bund kommes i form med plastfolie og brombærmoussen kommes i og afkøles. Efter kort tid kommes anden bund i og køler videre.
  5. Citronmousse:
    Varm cirtonsaft og sukker op og afkøl lidt. Kom æggeblommerne i en skål,  ogpisk citronsaften i. Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op ved svag varme til æggemassen begynder at tykne. Tag gryden af varmen og kom husblas i, og pisk til det er smeltet. 
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Vend forsigtigt i æggemassen. Pisk fløde og hvider i hver sin skål, og bland det hele forsigtigt sammen. Læg moussen over på bund 2, og læg sidste bund over. Sæt på køl til det er helt stivnet. 
  7. Pynt:
    Pisk fløden og smør lagkagen op noget af dette. Temperer den hvide chokolade, hvorefter transferpapir dyppes i chokoladen, og sættes rundt lagkagen. Lad det stivne på køl, og tag derefter forsigtigt plastikken af. 
  8. Pynt lagkagen ved at sætte rosetter af flødeskum med en sprøjtepose med tyl, og slut af med friske brombær.
  9. Server!