Det er nemt at bage sine egne lagkagebunde, og denne jordbærcreme er også nem og hurtig at lave. Foto: DR (©DR)

Lagkage med hurtig jordbærcreme

Her er opskriften på en lækker og nem jordbærlagkage som smager fantastisk og ser flot og overdådig ud. Den vil pynte på ethvert kaffebord.

Tilberedningstid: 1 time, 10 min. Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 150 g sukker
  • 180 g hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 stk. æg

Jordbærcreme

  • 1 kg jordbær
  • 200 g sukker
  • 1 stk. citron
  • 1 bundt mynte
  • 3 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at bage bundene:
    Pisk æg og sukker luftigt sammen.  
  2. Rør mel, vaniljesukker og bagepulver i dejen og rør, til den er ensartet og uden klumper.  
    Dejen skal nu bages til tre bunde. Tegn tre cirkler med ca 20 cm i diameter på tre stykker bagepapir og fordel dejen ud på de tre cirkler. 
  3. Bag bundene i ca 6 min ved 200 grader, til de er lysebrune. Lad dem køle af.  
  4. Lav fyldet:
    Rens og vask jordbærrene og skær dem i skiver. Læg dem i en skål, klem saften af citronen over og drys sukkeret over. Lad bærrene råmarinere i køleskabet i ca. en time. 
  5. Pisk fløden til flødeskum. Si saften fra de råsyltede bær – gem den. Tag 4 spsk jordbær fra til pynt og bland resten af bærrene i flødeskummet. 
  6. Læg en lagkagebund på en tallerken, læg 1/3 af flødeskummet med bærrene på. Endnu en bunde og endnu 1/3 af fyldet. Efter den sidste bund puttes det sidste fyld på. De resterende bær lægges ovenpå og pyntes med mynte. 
  7. Kog saften fra bærrene ind til en tyk sirup, hvor ca. halvdelen af væsken forsvinder, lad den køle af og hæld lidt over kagen inden servering og server resten i en lille skål ved siden af. 

    Se herunder en video af, hvordan du laver lagkagen. 

Opskriften findes i samlingen

Opskrifter med jordbær