Sjov og farverig lagkage med creme af skønne stikkelsbær. (©DR)

Lagkage med stikkelsbær og jordbær

En grøn bombe med lækre bær er en sand fornøjelse for både øjne og mund

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vaniljebunde med kanel

  • 4 stk. æg
  • 300 g sukker
  • 250 g mel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kanel
  • 2 dl mælk
  • 50 g smør

Mazarinbund

  • 200 g marcipan
  • 200 g smør
  • 175 g sukker
  • 4 stk. æg
  • 50 g mel

Jordbærmousse

  • 400 g jordbær
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 5 blade husblas
  • 4 dl fløde

Stikkelsbærmousse

  • 400 g stikkelsbær
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 5 blade husblas
  • 4 dl fløde

Smørcreme

  • 250 g smør
  • 500 g flormelis
  • 1 sjat vaniljearoma
  • 1 smule mælk
  • 1 stk. grøn pastafarve

Fremgangsmåde

Lav vaniljebunde med kanel:

  1. Pisk og sukker lyst og tykt. Mel, bagepulver, vaniljesukker og kanel blandes sammen og sigtes i æggemassen.

  2. Smelt smør i en gryde og tilsæt mælken, blandes i dejen.

  3. Bages i en rund form med 25-26 cm i diameter, ved 175 grader i ca. 40 minutter. Køl af.

Lav mazarinbund:

  1. Pisk marcipan, smør og sukker sammen.

  2. Rør æg i, lidt efter lidt og rør til sidst mel i.

  3. Hæld dejen i en springform (25-26 cm i diameter) beklædt med bagepapir.

  4. Bages i ca. 28-30 minutter, den må endelig ikke bages for meget.

  5. Når bunden er færdig, tages den ud af springformen. Køl af.

Lav jordbærmousse:

  1. Kog jordbærrene møre og lad det køle af.

  2. Læg husblas i blød i ca. en 1/2 time. Pisk fløden. Smelt husblas i noget af saften fra jordbærrene (jeg luner saften i mikroovnen).

  3. Hæld blandingen i resten af jordbærrene og ved det forsigtigt i fløden.

Lav stikkelsbærmousse:

  1. Kog stikkelsbærrene møre og lad det køle af.

  2. Læg husblas i blød i ca. en 1/2 time.

  3. Pisk fløden.

  4.  Smelt husblas i noget af saften fra stikkelsbærrene (jeg luner saften i mikroovnen).

  5. Hæld blandingen i resten af stikkelsbærrene og vend det forsigtigt i fløden.

Smørcreme/Frosting:

  1. Bland alle dele sammen i en skål

Samling af kagen:

  1. Del vaniljebundene, kom mazarinbunden nederst i en samlering.

  2. Hæld jordbærmoussen i, læg en vaniljebund, hæld stikkelsbærmoussen i, læg en bund øverst. Sættes på køl, til moussen har sat sig.

  3. Smør kagen op med smørcreme/frosting (jeg smurte den op et par gange, og kagen skal på køl mellem hver opsmøring).

  4. Pynt kagen med resten af smørcremen, kun fantasien sætter grænser.