Laks med sprødt sesamlåg. (©DR)

Laks med sesamlåg

Trænger du til at pifte laksen lidt op? Prøv denne opskrift på en lakseside med en dejlig og sprød kant af sesamfrø og solsikkefrø.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. lakseside
  • 4 håndfulde sesamfrø
  • 3 håndfulde solsikkefrø
  • 1 smule sød chilisauce
  • 1 smule sød soja
    (fx Ketjap Manis)
  • 1 stk. lime

Fremgangsmåde

  1. Læg laksesiden på bagepapir på en bageplade. Hæld sesamfrø og solsikke frø på en tør pande og rist dem gyldne og sprøde. 
  2. Bland dem derefter med en smule sød chilisauce, sød soja og frisk limesaft til du har en tyk marinade. 
  3. Smør et tykt lag på laksesiden og steg laksen i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter alt efter laksens tykkelse. Laksen må gerne have en rå kerne inderst.