Laksetataren er oplagt at servere som forret. (©DR)

Laksetatar med fodrekål og syre

Prøv den hurtige og lækre lakstatar fra den seneste sæson af 'Nak og æd'.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 200 g laksefilet uden skind og ben
  • 1-2 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1/2 citron
    (til at presse saft fra)
  • 12-15 små kålblade
  • 1 bundt rød skovsyre

Fremgangsmåde

  1. Skær laksekødet i helt små tern.
  2. Kom kødet i en skål og krydr det med salt og peber.
  3. Tilsæt sennep, olie og citronsaft. Rør sammen.
  4. Vask bladene godt og lad dem dryppe af.
  5. Fordel dem på et fad og anret laksetataren ovenpå. Pynt med rød skovsyre.