En anderledes og smagfuld lasagne med lammekød, rodfrugter og kål. (©DR)

Lamme-lasagne

På Falster lavede kok Søren Ejlersen denne lækre opskrift på en lamme-lasagne med rodfrugter og kål inspireret af falsterske egnsretter. Prøv den anderledes opskrift her.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 200 g blandede rodfrugter
  • 320 g hakket lammekød
  • 600 g bagekartofler
  • 500 g grønkål
  • 80 g emmentaler
  • lidt olivenolie
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i tern. 
  3. Sauter kødet i olivenolie i en stor, varm gryde. Kom rodfrugter i gryden med kødet, og sauter videre i nogle minutter. Krydr med salt og peber.  
  4. Rengør bagekartoflerne, og skær dem i tynde skiver. 
  5. Skyl grønkålen og nip stænglerne af bunden af. 
  6. Smør et ovnfast fad med lidt olie, og læg lagvis kartoffelskiver, kålblade og lammekød i fadet. Slut af med emmentaler, og dæk fadet med bagepapir. 
  7. Bag lasagnen i ovnen i 15 minutter, fjern bagepapiret, og bag videre i ca. 10 minutter.