De røde granatæble og det helt grønne grønkål går skønt sammen. Både i smag og farve - flot ser det ud! (©DR)

Lammekrone med grønkålssalat og bagte rodfrugter

Stegt, marineret lammekrone med grønkålssalat og bagte rodfrugter af skuespilleren Birgitte Raaberg.

Tilberedningstid: 50 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bagte rodfrugter

  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule smør
  • 4-5 stk. gulerødder
  • 4-5 stk. pastinakker
  • 4-5 stk. rødbeder
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule spidskommen
  • 1 smule appelsinsaft og skal

Lammekrone og marinade dertil

  • 5 fed hvidløg
  • 1 spsk. frisk ingefær
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 1-2 stk. økologisk citron
  • 1 smule honning
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 0,5 kg lammekrone
  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule smør

Kartofler

  • 400 g kartofler
  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule peber
  • 1 smule salt

Grønkålssalat og tilhørende dressing

  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 6 spsk. olivenolie
  • 1 smule appelsinsaft
  • 0,5 stk. grønkål
  • 1 stk. granatæble
  • 1 stk. granatæble
  • 1 stk. granatæble

Fremgangsmåde

Lav først rodfrugterne: 

  1. Sæt et ildfast fad i ovnen med lidt olivenolie og smør. når smørret er smeltet, vendes gulerods- og pastinakstave i. bland derefter rødbede stave i og krydr med salt, peber og lidt spidskommen. Bag rodfrugterne møre og gyldne ved 180?. Til slut vendes de med lidt appelsinsaft og skal.

Bland marinade og steg lammekrone: 

  1. Hvidløg, ingefær og fint snittet rosmarin røres sammen med citronsaft og skal, og smages til med honning, salt og peber.
  2. Lammekronen brunes af på begge sider, i olivenolie og smør. Vend den grundigt i marinaden og færdig tilbered den i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 min. Lad til slut stegen hvile i ca. 10 min.

Lav herefter kartoflerne: 

  1. Kartofler skæres i tynde skiver med skrællen. Steg dem gyldne og sprøde i rigeligt olivenolie. Læg dem på fedtsugende papir og krydr dem med salt og peber.

Lav så dressing og salat: 

  1. Pisk dressing sammen og smag den til med appelsinsaft, salt og peber. Grønkålen snittes i strimler og marineres i dressingen. Vend granatæblekerner i.

  2. Skær koteletter af lammekronen og server dem med de bagte rodfrugter, råstegte kartofler og grønkålssalat.


Opskriften findes i samlingen

Hovedretter til nytårsaften