Hjemmelavet, langtidshævet fuldkornshvedebrød (©DR)

Langtidshævet fuldkornshvedebrød

Lav dette dejlige, langtidshævede, fuldkornshvedebrød med en smule honning. Brødet smager fantastisk og er nemt at lave, hvis du følger opskriften til mindste detalje. Der er her til 2 brød. Vær opmærksom på at dejen skal hæve natten over.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 7-8 dl vand
  • 5 g gær
  • 1 tsk. honning
  • 2 spsk. salt
  • 500 g groft grahamsmel
  • 500 g groft fuldkorns Ølandshvedemel, emmer eller fuldkornsspeltmel
  • 3 spsk. tahin
  • 1 smule smør til formen

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet. Rør lidt af melet, tahin og honning til det er jævnt, rør resten i med hænderne. Dejen skal kun samles. Når melet er nogenlunde jævnt fordelt, skal man stoppe. 
  2. Hæld dejen i smørsmurt rugbrødsform(e). Den skal kun fyldes ½ op. Lad den hæve koldt natten over, eller lad det hæve lunt på køkkenbordet for en kortere hævetid.  
  3. Bag ved 200 grader, uden varmluft, i ca. 45 min. Dunk det i bunden. Det skal lyde hult bag den tykke skorpe. Tag brødet ud af formene straks. Vent med at spise af det, til det er kølet helt af. 
  4. Dette er nok det enkleste brød overhovedet at lave, og samtidig det som kræver mest præcision. Det kræver GROFT grahamsmel.