Leverpostej
Der er ikke meget der slår en lun, hjemmelavet leverpostej. Her får du Brødrene Prices opskrift, som de lavede den til en julefrokost i den dansk-amerikanske by Elk Horn. Server leverpostejen på godt rugbrød med syltede rødbeder eller med sprød bacon og ristede champignoner.
Kok og program
Ingredienser
- 1 kg fersk spæk
- 1 kg svinelever
- 200 g løg
- 200 g hvedemel
- 40-50 g salt
- 8 g stødt peber
Fremgangsmåde
OBS: Portionen her er stor, men opskriften kan divideres op, eller man kan fryse postejen ned i mindre portioner. Blot skal man huske, at den kan have en tendens til at smuldre lidt, når den er optøet. Bedst er det at fryse dem rå i forme og så bage dem efterhånden, som de skal bruges.
Skær spækket i mindre stykker og kog det ½ time i en gryde med ca. 1½ liter vand. Tag spækket op af gryden og lad det køle af. Kør så spæk, lever og løg igennem kødhakkeren. Vi bruger forsatsen med de små huller til denne postej.
Rør farsen med mel, krydr med salt og stødt peber og fortynd den med kogevandet fra spækket. Den kan tage omkring 1 liter, og du skal ikke være urolig for, at farsen på dette tidspunkt ligner en tynd vælling. Det skal den nemlig. Hæld farsen i passende forme og bag dem i vandbad i ovnen ved 175 grader i ca. 50-60 minutter.
Leverpostejen serveres med sprød bacon, ristede champignoner og rødbeder eller asier.