Opskrift på brune kager fra mormors egen håndskrevne kogebog. (©Bettina Buhl)

Lille Grethes brune kager

Denne opskrift stammer fra madhistoriker Bettina Buhl, hvis mormor havde en håndskreven kogebog. Mange husmødre havde disse kogebøger med håndskrevne opskrifter. Ofte fik kagerne navn efter ophavskvinden, hvilket var noget af en ære.

Dejen skal laves dagen forinden og giver cirka 70 kager.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 0 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Småkagedej

  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 125 g lys sirup
  • 2 tsk. potaske
  • 1 spsk. vand
  • 500 g mel
  • 1 ½ tsk. stødte nelliker
  • 1 ½ spsk. stødt kanel
  • 75 g finthakket sukat
  • 200 g hakkede mandler

Fremgangsmåde

  1. Smør, sukker og sirup varmes op i en gryde, men massen må ikke koge, for så vil dejen smuldre.
  2. Potasken røres ud i vandet og tilsættes.
  3. Når massen er let afkølet, blandes mel, krydderier, sukat og mandler i.
  4. Dejen æltes godt sammen, og når den er afkølet, rulles den i tykke stænger, som hviler til næste dag. Faktisk er det bedst at lægge stængerne i fryseren; så kan kagerne skæres tyndt ud. Jo tyndere de skæres ud, jo sprødere bliver de.
  5. Kagerne bages i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader.