Server det friskbagte brød med tandsmør eller ost. (©DR)

Limpa - Svensk sigtebrød

Brødrene Prices opskrift på det klassiske, svenske runde brød Limpa, som bages med rugmel og er lidt sødt og krydret i smagen. Nyd det med smør og evt. ost til en kop te eller kaffe.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 1 dl vand
  • 4 dl sødmælk
  • 50 g smør
  • 1 dl mørk sirup
  • 2 tsk. salt
  • 4 tsk. blandet krydderi
    (lige dele brun kommen, anis, fennikel og stødt koriander)
  • 12 dl sigtemel
  • 4 dl rugmel
  • evt. æg og mælk til pensling

Fremgangsmåde

Smelt smørret. Bland vand, mælk, sirup og salt og krydderier i og opvarm til 37 grader. Gæren smuldres i røreskålen og blandes med lidt af den våde blanding til det er helt opløst. Tilsæt resten af væsken. Tilsæt melet - hold evt. lidt tilbage. Ælt dejen i maskinen i ca. 5 minutter til den er smidig. Lad dejen hæve et lunt sted under et viskestykke i 40 minutter.

Varm ovnen op til 200 grader. Del dejen i to stykker og form dem til aflange brød eller kom dem i smurte forme. Lad dem efterhæve overdækkede i yderligere 30 minutter.
Bag brødene på nederste rille i ovnen i ca. 30 minutter eller til de lyder hult, når man banker på undersiden. Lad dem køle af på en rist dækket af et viskestykke.