En dyster og intens kage som hyldest til krimikarakteren Lisbeth Salander. (©DR)

Lisbeth Salander kage

Da der var svensk tema i Den store bagdyst 2018, valgte Marianne at bage denne lidt dystre kage som en hyldest til Stieg Larssons karakter Lisbeth Salander fra millennium krimiserien. Marianne elsker svensk krimi, og syntes af Lisbeth er den sejeste kvinde, der er værd at se op til og derfor fortjener en drage-tatoveret kage. Kagen består af chokoladebunde lagt sammen om bl.a. chokolade- og blåbærmousse og mandelkrokant, og kagen pyntes til slut fint med sorte marcipanroser.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Chokoladebunde

  • 8 æg
  • 240 g sukker
  • 130 g mørk chokolade
  • 100 g hvedemel
  • 50 g kakao
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 100 g finthakkede mandler

Mandelkrokant

  • 100 g sukker
  • 100 g saltede mandler, grofthakkede

Smørecreme

  • 200 g chokolade
  • 200 g smør, blødt
  • 200 g flormelis

Lys chokolademousse

  • 2½ blad husblas
  • 200 g lys chokolade
  • 2 stk. past. æggeblommer
  • 3 dl fløde

Blåbær/skovbærmousse

  • 75 g flormelis
  • 1 citron, saft og skal
  • 150 g blåbær
  • 150 skovbær
  • 4½ blade husblas
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 dl fløde

Blåbærgele

  • 3 blade husblas
  • 200 g blåbær
  • 100 g skovbær
  • ½ dl vand
  • ½ citron, saft heraf
  • 75 g sukker

Marcipaniovertræk & pynt

  • 500 g marcipan
  • 400 g flormelis
  • 30-40 g glukosesirup
  • sort farve

Fremgangsmåde

Chokoladebunde

  1. Pisk æg og sukker luftigt. 
  2. Tilsæt den smeltede afkølede chokolade. 
  3. Sigt mel, kakao og bagepulver sammen, og vend det i dejen. Tilsæt derefter mandelmel.
  4. Smør dejen ud på 3 bageplader i en cirkel på hver. Bag bundene ved 200 grader i 10-12 minutter (hold øje med dem). 

Mandelkrokant 

  1. Smelt sukkeret på panden. Når det er blevet til en lysebrun karamel tilsættes de saltede, hakkede mandler.  Rør det hele rundt og læg til afkøl på et stykke bagepapir. 
  2. Lad dem køle af og hak dem derefter i små stykker. Brug evt. en hård genstand til at hakke karamellen i stykker med.  

Smørecreme

  1. Smelt chokoladen over vandbad. 
  2. Pisk smør, flormelis og smeltet chokolade til en let og luftig masse. 
  3. Kom massen på en sprøjtepose med en stor rund tyl.  

Lys chokolademousse

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand. 
  2. Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt æggeblommer i chokoladen. 
  3. Varm 1 dl piskefløde op til kogepunktet. Smelt den opblødte husblas i fløden. Hæld den varme fløde over chokoladen. Rør fra midten af skålen med små hurtige bevægelser til massen samler sig. 
  4. Afkøl chokolademassen. 
  5. Pisk de sidste 2 dl fløde til en let skum, og vend den afkølede chokolademasse i fløden.

Blåbær/skovbærmousse

  1. Kom husblassen i rigeligt koldt vand.
  2. Kog flormelis, citronsaft og -skal og bær i en gryde. Sigt massen, men gem pulpen til senere.
  3. Opblød husblassen i den varme sigtede frugtsaft. Lad den køle ned til den er ca. 20 grader varm. Pisk 3 dl fløde til en let skum. Når bær massen er kold vendes fløde og bær sammen til en lækker mousse. De friske blåbær skal inden i kagen.

Blåbærgele

  1. Læg husblas i koldt vand.
  2. Kog bær, sukker, vand og citronsaft i en gryde.  Sigt massen til du har ca. 2 ½ dl klart saft og opblød husblassen i væsken. 
  3. Køl ned til ca. 25 grader. Hæld massen over den færdige kage og stil den tilbage på køl.
  4. Kagen skal i alt have været på køl i 1½ time inden den kan pyntes.

Marcipaniovertræk & pynt

  1. Ælt marcipan, glukose og flormelis sammen. Massen skal være forholdsvis fast. 
  2. Tilsæt sort farve i halvdelen af marcipanen. Jeg bruger spiseligt kul for at få den flotte sorte farve. 
  3. Lav en lille smugle grå marcipan med sort og hvid pastafarve og form roser og halsbånd af den indfarvede marcipan. Brug den grå marcipan til at lave blade og nitterne til halsbåndet.

Samling af kagen

  1. Begynd med at fore en bagering på ca. 22 cm i diameter med kageplast. 
  2. Læg en bund nederst. Sprøjt smørcreme rundt langs kageplasten for at lave en slags mur, så din mousse ikke er helt ude ved kanten. 
  3. Læg nøddekrokanten på bunden og hæld den lyse chokolademousse over. 
  4. Læg endnu en bund på. Lav igen en mur af smørcreme. 
  5. Smør bunden med de bær, som du har siet fra, da du lavede din mousse - vend dem evt. i lidt flormelis. Kom blåbær/skovbær moussen på. 
  6. Slut af med at lægge sidste bund på. Kom en kant af smørcreme øverst, så der lukket helt af ned til kagen.
  7. Hæld den afkølede gele på kagen. Sæt kagen på køl min. 1½ time.
  8. Imels kagen afkøles laves marcipa roser, halsbånd og marcipanbånd til kagen. 
  9. Tattoveringerne på siden af kagen  er lavet ved at lægge et stk. papir med en udskåren drage på marcipanen. Derefter er der duppet med sort pasta farve blandet med vodka.